Vi har studentersamarbejde som en fast del af vores dna. Vores virksomhed ville ganske enkelt ikke være, hvor vi er i dag, uden et fantastisk samarbejde med hundredvis af studentermedhjælpere, praktikanter og specialeskrivere. Mulighederne er mange næsten uanset din uddannelsesbaggrund, så send os en mail og lad os se på det.
Vi har gennem tiden lagt hus til mange praktikanter fra studier inden for kommunikation, marketing, it og humaniora. Har du en skarp pen? Eller er du en haj til de sociale medier? Måske er du en UX-master eller en dataekspert? Send os en mail og lad os kigge på mulighederne.
Vores brede fokus på højtuddannede, lang tids erfaring med jobsøgning og ikke mindst store mængder data og indsigt i jobmarkedet gør os til en god partner til din specialeopgave inden for kommunikation, markedsføring, sociologi, antropologi, teknik eller meget andet.
En stor del af vores kvalifikationer kommer fra vores studerende. Vi har til alle tider haft mange studentermedarbejdere, der har sat sit præg på både vores produkter, sociale medier og vores arbejdsmiljø.
Ikke alle vores medarbejdere er fastansatte. Vi er altid på udkig efter dygtige freelancere - opgaverne svinger meget og vi har travle såvel som langsomme perioder. Har du noget, som du kan bidrage med? Tag fat i os og lad os tage en snak.
"Det sociale omkring frokost og fælles morgenmad har betydet meget. Derudover har fleksibiliteten været fantastisk, især med mulighed for hjemmearbejde og tid til personlige aftaler som lægebesøg.""
"En af de ting, der kendetegner Move On Career, er det konstante fokus på mennesket. Som studerende har man varierende pres fra uddannelsesinstitutionen, hvoraf der bl.a. findes komprimerede eksamensperioder. I disse perioder har jeg udelukkende oplevet stor støtte og fleksibilitet fra min arbejdsplads."
"Efter lidt tid gik det op for mig, at der faktisk er ret stor selvbestemmelse hos Move On Career - og det handler egentlig mere om at kaste bolden op end kun at gribe den."
"Jeg synes det er fedt, når man i en mindre virksomhed ikke har langt fra idé til handling. Det har været vigtigt for mig, at de to chefer har udvist stor tillid til mine kompetencer og idéer under forløbet - det motiverer mig."